Purhus I.F. seniorafdeling afholder nytårsappel lørdag d. 1. februar, kl. 13.00 omklædt på Asferg Arena.

Efter en let omgang fodbold, vil der være suppe og en forfriskning i klubhuset.
For kalenderåret 2014, har vi engageret René Justesen 38år, som ny seniortræner og John Rasmussen som holdleder, et samarbejde vi ser meget frem til. For at du på forhånd kan få en fornemmelse af hvilken person vores nye træner er, har vi bedt ham sætte lidt ord på sig selv.

 

Fodboldtraener Rene Justesen

Fodboldtraener Rene Justesen

Jeg er født og opvokset i Frederikshavn men er siden hen flyttet til Hadsund hvor jeg bor med min kone Pernille og vores to piger Clara på 4 år og Emilie på 12 år.

Til dagligt arbejder jeg på behandlingscentret Østerskoven i Hobro, hvor jeg arbejder med ungen mennesker som er født med eller har pådraget sig en hjerneskade.

De vigtigste værdier for mig som menneske er ærlighed, respekt og godt humør, faglighed og hårdt arbejde. Det betyder også at jeg til tider siger tingene lige ud af posen, hvilket kan tolkes hårdt at nogen.

Nogle af min mål er bl.a. at videreudvikle mig så jeg bliver til arbejdet med de unge mennesker på mit arbejde, men også at blive bedre som fodboldtræner, hvor jeg benhårdt vil gå efter den  højeste træneruddannelse herhjemme.

Som fodboldspiller har jeg også prøvet en del, det strækker sig fra 2 år i ynglinge dm rækken som ungdomspiller til kampe i 2. div. Det er dog blevet til flest kampe i de lidt lavere rækker, her kan nævnes 250 kampe på 1. holdet i Hadsund Boldklub.

Som træner har jeg trænet U19 herre hold, serie 2 herre i Als Viking, JS damer i Team Viborg samt U18M i samme klub.

Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet i Purhus IF og har gennem møder med bestyrelse og fodboldudvalg fået et rigtig positivt indtryk af klubben.

Med venlig hilsen

Rene

 Opråb, assistenttræner og holdleder søges!

Vi mangler stadig en assistenttræner, med fokus på serie 5, samt en holdleder for serie 5. Det skal
derudover nævnes, at hvis der er flere der har lyst til at give en hånd med på enten serie 3 eller serie 5, at
så er der rigeligt med plads og opgaver at udfylde. Har du blod på tanden så tag kontakt til en af
nedenstående kontaktpersoner.

 

René Justesen Seniortræner Tlf. 60774089 Mail. prjustesen@gmail.com
Karsten Klit Seniorudvalg Tlf. 27597151 Mail. klit@edb.dk
Rasmus T. Pedersen Seniorudvalg Tlf. 28692989 Mail. rasmustvede@gmail.com

 

John Rasmussen Holdleder serie 3 Tlf. 41593686 Mail. helleogjohn@hotmail.com
Rasmus R. Sørensen Seniorudvalg Tlf. 40992204 Mail. rasmusrold@gmail.com
Nils N. Madsen Seniorudvalg Tlf. 40220639 Mail. nyborgmadsen@gmail.com

 

 

Purhus IF, den eneste forening man kan være fan af!!!